Flugten Til Hvalpsund 1/4 Jernmand

Ugen op til løbet så det ud som om, at vejret ikke ville blive godt. Der var både regn og blæst på programmet til D.07 juni hvor Flugten Til Hvalpsund skulle afholdes. Og da dagen kom og løbet skulle køres, var det da bestemt heller ikke vejret der var det bedste. Da jeg ankom til Hvalpsund var der vildt blæsende. Og bølgerne på det vand, hvor jeg om kort tid skulle hoppe i, var vildt høje og med skumptoppe på. Heldigvis er svømning den diciplin hvor jeg er stærkest, så jeg var overbevist om at det nok skulle gå!

Ud på færgen og i vandet

Da jeg havde fået mit startnummer og undersøgt skiftezonen var der race briefing. Her fik vi afvide at svømmedelen var blevet kortet ned til det halve grundet de høje bølger.. øv! Men vi kom ud på færgen og stemningen var anspændt. Det var sjovt at se den måde folk havde deres egne rutiner på, ting de sikkert altide gjorde lige op til start.. Jeg svingede lidt med armene og varmede op, men da det kun var mit andet tri stævne, havde jeg jo ikke nogle rutiner endnu. Vi stilte os klar, og starten gik. jeg havde placeret mig ude i siden og i 4 række. Da jeg var sprunget ud fra færgen og havde svømmet de første 25m ville jeg til at orientere mig. Der var en stor gul bøje som man skulle ud forbi og så ind mod stranden. men bølgerne var så høje at jeg ikke kunne se bøjen. Jeg måtte time det sådan at jeg kiggede op, når jeg lå på toppen af en bølge. Svømningen gik udemærket, og jeg var inde som en af de første.

Blæsende cykeltur

Efter en kold svømmetur, måtte jeg nu op på min gamle racercykel og ud på ruten! Ruten var lagt sådan at det var 4 rundstrækninger af ca 11km. Jeg startede godt ud, og kunne se at jeg lå med 35 i snit på det første stykke. Det gik ligeud, og jeg havde vinden i ryggen. Men alt godt har en ende.. Da jeg kom ud for enden og skulle dreje, fik jeg sidevind, og tempoet faldt en smule. Efter meget kort tid skulle jeg dreje igen, og her var vinden lige imod mig! Derudover var der på turen tilbage mod byen ret kupperet. Det blev en hård tur. Men jeg klarede alle 45km og endte med at have kørt omkring 30km/t, hvilket jeg var okay tilfreds med.

Hård løbetur

Efter 45 blæsende kilometer på havelågen, var det nu tid til at komme i løbeskoene, Ruten var her en ud og hjem rute, som skulle løbes to gange. Den var helt flad og noget af den lå en smule i læ imellem træer og buske. Første tur var ikke det store problem, benene var okay og farten som den skulle være. Men anden tur var straks værre. Jeg fandt ud af at jeg faktisk var ret træt. Min krop manglede noget, men jeg havde svært ved at finde ud af hvad det var, og derudover havde jeg fået lidt ondt i maven. Efterfølgende har jeg tænkt at jeg måske gav for meget gas på cyklen, og ikke fik drukket nok vand! Men jeg fik slæbt mig selv i mål, og dermed gennemført mit første kvarte jernmands stævne.

Energi og væskeplan

Eftersom det kun var mit andet triathlon stævne havde jeg ikke nogen rigtig ide om hvad jeg skulle indtage af energi osv. under løbet. Jeg havde selvfølgelig læst en masse forskelligt, men alle har deres egen mening om det, og det er jo individuelt hvad der virker for folk.

 

Jeg Prøvede denne gang at starte med at indtage en gel 10 minutter inden vi hoppede i vandet, og når svømmeturen er så kort, så er det for mig ikke noget problem at gøre, jeg kunne dog sagtens have undværet den. Herefter havde jeg pakket min cykel med 1 dunk energidrik 1 dunk vand og 2 gels. der var mulighed for at få energidrik på turen ved ca hver 11 kilometer. Min plan var at drikke 1/3 dunk energidrik hver runde og så supplere op med vand. Og så 5 minutter inden jeg ramte T2 skulle jeg tage en gel. Så jeg ville primært kører den på energidrik under cykelturen. Da jeg kom ud på løb var mit fokus på at tage en gel hvert 20 minut som der jo står på pakken man skal. Men selvom der på isogel står at de kan tages uden vand, tror jeg at det var det der gav mig ondt i maven – jeg tror ikke jeg fik vand nok hverken på løb eller cykelturen, og det straffede mig en smule i sidste ende. Jeg lærer hele tiden noget nyt, og hver gang jeg fejler er der en chance for at forbedre mig!

Se løbets hjemmeside Her

Vurdering af Flugten til Hvalpsund 1/4 Jernmand

+ Godt arengeret stævne

– Lidt kedelige ruter til cykel og løb

+ Mulighed for fortræninger med andre deltagere

– Ikke så publikumsvenligt

+ God svømmerute

 

Ruterne

Depoter og vejvisning

Oplevelse