KMD Ironman Copenhagen – Hawaii kval!

KMD Ironman Copenhagen

Mål for min Ironman debut

 

Da jeg meldte mig til Ironman Copenhagen for et år siden, var mit mål at gennemføre på bedst mulige tid, Men efterhånden som sæsonen skred frem udviklede min form sig, og mine mål for deltagelsen i Copenhagen Ironman gjorde også. Ugen op til stævnet sad jeg så sammen med min træner Keld Thomsen, og snakkede om hvad jeg forventede og hvad han mente var muligt. Han viste mig den gameplan som jeg skulle følge, og det var tydeligt for mig og se, at hvis jeg fulgte den plan, kunne det meget vel ende med en podieplacering og en Hwaii kval.

Gameplan IM Copenhagen 2017

Race Morning

 

Vækkeuret ringer kl. 04:00, Jeg har mod forventning sovet rigtig godt, og fået de timers søvn jeg havde håbet på. Som det første griber jeg min drikkedunk, og begynder at fylde væskedepoterne op, alt imens jeg nupper mig et forfriskende bad. Herefter står den på morgenmad, og som altid spiser jeg en ordentlig potion havregryn med rosiner, imens jeg gennemgår gameplan for sidste gang.

 

Alt står klar og pakket, så da morgenmaden er spist i ro og mag, er det tid til at komme afsted. Jeg skifter til mit Fusion Speedsuit, tager min færdigpakket taske med udstyr, drikkedunke, gels, pumpe mv. og bevæger mig ud til bilen.

 

Nu ankommer vi til Amager Strandpark, og sommerfuglene i maven begynder at røre på sig. Jeg går ind i T1 og begynder at klargøre min cykel, og pumpe den en sidste gang inden jeg forlader den. Jeg tager mig lige tiden til at gå en tur rundt i T1 (igen) for herefter at gå ned til min familie og iklæde mig min Nineteen Rouge våddragt.

 

Efter et hurtigt familie foto og et held og lykke, bevægede jeg mig rimelig hastigt ned imod startbåsen for at klare en hurtig opvarmning inden start. Jeg havde valgt en rød badehat, som symbolisere at man svømmer på under 01:06:00, men da jeg kom derned så jeg at man blev yderligere inddelt. Jeg tog en hurtig beslutning og placerede mig i den hurtigst svømmende grupper – sub 1 time.

Svømning

 

Jeg stod i startbåsen og svingede lidt med armene, og prøvede at fokusere på hvad jeg lige om lidt skulle til at gennemgå. Pludselig blev der spillede AC/DC for fuld skrald, og nu var stemningen med et gået fra anspændt til en stor fest! Satrtskuddet lød og de første løb ned imod vandet.

 

Vi blev sendt afsted 6 personer ad gangen med 6 sekunders mellemrum. Efter at have venter ca 4 minutter blev det min tur! jeg løb ned imod vandkanten og hoppede med hovedet først ned i det lunde vand ved Amager strandpark.

 

Jeg fandt hurtigt et par gode fødder, som jeg valgte at følge helt indtil vendepunktet efter ca 1700m. Jeg følte at tempoet blev lidt for lavt, og jeg valgte derfor at skifte fødder, og prøve at følge en som med høj fart svømmede forbi os. Jeg var klar over at jeg ikke ville kunne følge ham hele vejen, men blot 5-10 minutter ville være fint, så kunne jeg finde nogle andre fødder. Og ganske rigtigt, efter 5 minutter måtte jeg slippe, og fandt et sæt lidt mere rolige fødder. Dem fulgte jeg så indtil næste vendepunkt, for derefter at kæmpe mig solo op igennem feltet og ind i T1.

T1

Skiftezonen var super godt arrengeret! Når man kommer op af vandet løber man bare lige ud, finder sin pose med sit nummer, og så hen til skifte bænkene. Her smed jeg dragten og iførte mig hjelm og strømper, hurtigt dragten ned i posen – og så posen ned i en stor container. Videre hen til cyklerne, fandt hurtigt min cykel og løb mod mount line. Nu var det så bare at hoppe på cyklen og få fødderne smidt i skoene, som hang på cyklen – Smooth Transition (And smooth is fast!).

Cykling

Efter et lækkert skift var jeg nu på cyklen. Jeg fokuserede på at få drukket vand de første 5km, for at få sunket noget af det saltvand som uundgåeligt ryger ind når man svømmer. Jeg kommer godt afsted og finder rytmen og mine watt i løbet af kort tid.

 

Asfalten var dårlig nogle enkelte steder på ruten, og efter ca 60km med godt flow rammer jeg et bump i vejen og skruen i min garmin holder knækker!! jeg griber til alt held min cykelcomputer, men kan hurtigt se, at jeg intet kan gøre. Jeg smider garminholderen ad helv**e til, og beslutter mig for ikke at lade mit humør blive mærket – Jeg skal jo bare holde den i hånden de næste 120KM!

 

Efter uden problemer at have holdt kæden stram og holdt mine watt de første 90km, kan jeg mærke at jeg får smerter i lænden, som jeg før har døjet lidt med. Jeg vælger derfor at sænke mine watt fra 230 ned til 225, for at se om jeg kan undgå at det bliver værre. Det virkede, og de sidste 50km lå jeg med to andre og skiftevis overhalede hinanden, indtil jeg 3km før T2 – ind gennem byen kunne mærke at jeg slet ikke kunne bremse med bagerste bremse – det viste sig efter løbet at bremsen havde rykket sig løs og ødelagt gevindet i min cervelo P3 ramme.

 

Jeg overlever det sidste stykke kun med forbremsen, men det gør at jeg er nødt til at bremse lidt tidligere end de andre, og de øjner muligheden for at smide mig. Og jeg mister dem så i et sving kort før T2. Jeg kommer hen mod T2 og ved at min cykling har været fornuftig. Jeg har fulgt planen, og kørt lige omkring 37Km/t. og kom af cyklen efter 04:55:04 – Godkendt!

T2

 

Jeg så et skilt hvor der stod T2 200m, så jeg begyndte at løsne mine sko for at køre det sidste stykke med fødderne ovenpå skoene. Kører ned af rampen og hopper af cyklen, men da mine fødder rammer jorden kramper ydersiden på begge mine fødder. Jeg lunter med stor besvær hen til skiftebænken, og får mine sko, gels, racebelt og visor på. Til alt held finder jeg ud af, at når skoene støtter op går krampen væk! – Langsomt skift, men kramperne taget i betragtning OK.

Løb

 

Jeg kommer ud af T2 og møder en kæmpe mur af larm og tilråb, jeg kan mærke at benene de bare flyver afsted og jeg kan se på mit ur at tempoet er alt for højt – Fantastisk følelse, men efter 1 minut får jeg jordforbindelse og kommer i tanke om at jeg skal sætte farten ned og holde det forudbestemte pace!

 

De første 10km føles som en leg. Jeg holder mit pace (4:35/km) og koncentrerer mig om at få gels og væske på de rette tidspunkter (gel hvert 30 minut og væske ved hvert depot – energi og vand). Fra 10-20km havde jeg det også udemærket, men kunne godt mærke at jeg var ved at have løbet i et stykke tid. Fra 20-30km gik også udemærket, dog faldt mit pace en smule omkring 25km, men kom hurtigt tilbage på sporet igen. Fra 30-40km AV…!. Her gjorde det ondt! mit pace faldt lige da jeg nåede 30km, og jeg blev overhalede af en konkurrent! Jeg lå nu på 3 og fik afvide da jeg passerede min træner, at jeg skulle lette røven og komme videre i en hvis fart, Jeg hankede op i mig selv og øgede mit pace de sidste 10km. lev informeret om at jeg med 5km tilbage igen lå nummer 2 med 16 sekunder ned til nr 3. Jeg gav alt hvad jeg havde, og kunne lige holde min 2 plads hjemme til jeg krydsede målstregen. Jeg endte med at løbe på 03:12:29, hvilket giver et pace på 4:33/km. Godt 3 minutter efter førstepladsen og et forspring til nummer 3 på 13 sekunder.

 

Jeg kommer ind over målstregen velvidende at jeg har fulgt planen, og at det fører mig på podiet samt en tur til Hawaii – Kæmpe forløsning at krydse den målstreg, og have udført mit livs bedrift!

SPONSOR SØGNING TIL IRONMAN WORLD CHAMPIONSHIP HAWAII!

 

Da jeg er kvalificeret til Ironman Hawaii, søger jeg virksomheder eller organisationer, som kunne være interesseret i at opstarte et sponsor samarbejde med mig! Kender du nogen eller kunne du selv have interesse, så kontakt mig endelig, da jeg meget gerne vil sende dig noget materiale på hvad jeg har at tilbyde dig i et eventuelt samarbejde.

 

Mail: casperbahlmann@gmail.com

 

tlf. 20785742