Racereport Ironman World Championship 2017

Ironman World Championship 2017!

 

Nu sidder jeg her på min altan dagen derpå, er godt solbrændt og træt i benene – Men sikke en fest jeg havde mig igår! Og sikke en brutal og hård rute det er at køre!

Svømning

Jeg havde et klart mål i svømningen, om at undgå for meget slåskamp!, så jeg lagde mig strategisk en smule ude i siden, sammen med min team mate fra Team Kona Spirit Thorstein Gystad. Jeg var ikke voldsomt nervøs, men blot spændt – hvilket overraskede mig en smule! Pludselig lød kanonen, og så var der slåskamp for alle pengene! For helvede hvor blev der slået, sparket, sat af på ens skuldre og hevet i anklerne, samtidig med at folk svømmer ovenpå en… er ikke typen der slår fra mig, men her var der intet valg – Brede armtag for at skabe plads og hårde spark med benene så folk ikke tog mig i anklerne og trak sig selv frem – og så bare mose på! Efter 7-800m stilnede det lidt af, indtil jeg ved vendepunktet igen kunne kæmpe, igen stilnede det lidt af, indtil ca. 500m før landgang – så var der igen dømt vaskemaskine!! Fik aldrig et flot i svømningen, men flere blå mærker, og en oplevelse der gør at jeg er mere klar næste år! Tid 1:08:?? Egentlig ikke så dårligt!

Cykling

Igennem den lækreste skiftezone, alt er klar og min pose bliver givet til mig, inde i teltet har jeg en personlig hjælper som henter vand – Fedt! Ud på cyklen og op ad palani! Herefter er det ned i bøjlen og drikke godt med vand, for at skylle havvandet ud! Føler jeg træder godt til, og kigger på mine watt… 180.. WHAT!!!!!!!! (Jeg skal ligge på 220 nu). Det er løgn tænker jeg, og prøver at øge. Jeg kører 210watt i 10-15 minutter, og kan mærke at det vil være en meget meget stor fejl at blive ved, eftersom det vil ende med en DNF eller en lang afsluttende gåtur…. Jeg erkender nu, at min krop ikke Idag er i stand til at udføre min gameplan, og lægger en ny plan der hedder sub 11timer. Jeg snegler mig ud til Hawy i modvind, og tænker at jeg blæser tilbage til Kailua – men nej, jeg vender rundt og så er der fanme også modvind! Nå! Jeg snegler mig tilbage og kommer ind med omkring 33,5km/t efter 5 timer og 31 minutter…. Ikke godkendt, men f**k en brutal rute!

Løb

Ja så var det jo igen forbi skiftezonen! Smooth og lækkert. Ud på løbet og lægger ud med at se hvad benene vil. Jeg satser på 5:00min/km – det gør ondt, men jeg prøver det lige et par km.. Pludselig efter blot 4-5km vil mine ben ikke mere – som om nogen havde trykket på sluk knappen til mine ben, og det blev nu en kamp ikke at gå! Jeg ville ikke gå mit Marathon! Så jeg tøffede afsted i 5:45min/km. Med en konstant tanke i hovedet der lød: ikke gå ikke gå ikke gå! Op ad palani (led bakke) løb jeg med meget små skridt og havde meget ondt! Så blev jeg fanme overhalet af en der gik!!!!! Så tænkte jeg F**K! Og begyndte at gå, indtil jeg 10 sekunder senere hørte Ann Gystad og Company råbe ad mig! Op at løbe og i et pace så jeg overhalede ham der gik! 😀 Ud på Highway med mig! – Jeg havde meget meget ondt på vej ud mod energylab, og ikke mange til at heppe en afsted! Da jeg havde været nede at vende og var oppe af energylab igen mødte jeg Jacob Lemholt, som tydeligvis også led. Vi løb det sidste stykke sammen, og løb i mål sammen med en hånd i hvert hjørne af et Dannebrog flag hævet over hovederne! WHAT A FEELING!!! Tid på løb 04:02:?? – ikke godkendt

 

Refleksion

Jeg endte med at køre Ironman World Championship i tiden 10:49:27 hvilket jeg ved jeg form mæssigt kunne have gjort bedre. Når det er sagt, så har jeg aldrig mentalt kæmpet så hårdt som jeg gjorde igår, og er stolt af min mentale indsats! Jeg havde en fantastisk oplevelse, og ved nu præcist hvor jeg skal sætte ind, for forhåbentlig at kunne køre med de helt hurtige drenge næste år!! 😉

Tusind tak!

Til slut vil jeg gerne takke alle mine fantastiske sponsore, for at være med til at gøre min drøm til virkelighed! Af hjertet tak!

– Dansk Metal

– Grundfos

– Fysioterapi Aarhus

– TimeOut Christina Bradley

– Original Lines

– Reklamestuen

– NoviByg

– Black Inc Wheels

– Danish Bike

– PurePower

– Nyt syn Randers

Og ikke mindst tak til alle jer, venner, kollegaer og familie, som har støttet mig både økonomisk, men også ved at tro på mig! TAK!