Træning med diskusprolaps

Om diskusprolaps

 

Der kan være mange årsager til at man får en diskusprolaps. Man kan eksempelvis rent genetisk have en svagere ryg end mange andre og derved være mere udsat, eller man kan blot have slidt sin ryg for meget med tiden. Men uanset hvilken årsag der er til at en prolaps opstår, er det ikke en rar følelse. Dog kan nogle personer have en prolaps uden i første omgang at lægge mærke til det. At have en prolaps betyder, at en eller flere af de små bruskskiver, som sidder i rygsøjlen er revnet. Dermed kan den inderste bløde brusk kerne flyde ud, og presse på diverse rygnerver, som du kan se på billedet “Diskusprolaps”. Dette medførte i mit tilfælde strålesmerter ned i højre ben, og konstant ondt i ryggen gennem 7 måneder…

 

Der er flere behandlingsmuligheder når man har fået en prolaps. Nogle er nødsaget til at blive opereret, nogle at ligge sig i sengen, og andre vælger at forsøge genoptræning med det samme.

Genoptræning

 

Lige da jeg havde fået konstateret to diskusprolapser i den nedre del af ryggen var jeg ret fortvivlet. Jeg havde selvfølgelig før hørt om folk der havde fået diskusprolaps, men jeg troede kun at det var noget “gamle” mennesker fik. Men nej. Jeg fik hurtigt et tilbud om en operation, men var ikke lang tid om at beslutte mig for, at det ikke var løsningen for mig. At fortsætte min kampsports træning var udelukket, løb og cykling kunne jeg heller ikke. Så jeg var på bar bund. Jeg startede derfor på at styrketræne, ingen tunge vægte, men derimod elastik øvelser, mange gentagelser og statisk coretræning. Herudover havde jeg på daværende tidspunkt et arbejde som montør, hvilket også var både hårdt og til tider smertefuldt.

 

Jeg følte allerede bedring i løbet af de første par måneder. Og begyndte derfor at svømmetræne, da jeg havde fået det anbefalet af flere. I starten var det mest brystsvømning, men efter en tur til sydamerika, hvor jeg for første gang stiftede bekendtskab med triathlon (tilskure til ironman Pucon), erstattede jeg brystsvømningen med crawl. Jeg kunne igennem den næste periode mærke hvordan min ryg blev stærkere og smerterne færre. Og jeg begyndte derfor at løbe en lille smule, men hele tiden skulle jeg huske at tænke mig om. Jeg havde nogle enkelte tilbageslag, med store smerter i en uges tid af gangen. Disse tilbageslag kom typisk når jeg havde trænet, uden at tænke mig om, eller trænet noget min ryg ikke var vant til.

 

Det sidste jeg begyndte på var cykling. Jeg havde frygtet meget at skulle op på min racercykel, da jeg havde fået afvide at det kunne blive en stor udfordring. Og det blev det. Smerterne var store på cyklen – Specielt i starten. Men efterhånden som jeg lærte at slappe af, blev det bedre og bedre. Jeg kan huske første gang jeg kunne cykle 20km i et stræk med kun moderate smerter. Det var en god følelse. Og dagen efter den succesfulde tur besluttede jeg mig for at tilmelde mig til mit første triathlon – MariagerFjordTri 2015. Et super godt løb på distancen 1/10 jernmand.

 

Jeg Gennemførte med en følelse af glæde og Nysgerrighed. Glæde fordi jeg endelig efter så længe med genoptræning og smerter følte at jeg havde nået en milepæl i mit forløb. Nysgerrighed – Fordi jeg ville se hvad jeg ellers kunne træne mig op til..!

Træning – Træning og mere Træning

 

Nu tog det fart! Jeg begyndte at træne mere. Jeg satte nye mål for sæsonen, som betød at jeg ikke kunne tillade mig at ligge på den lade side. Men jeg kunne mærke at i takt med min træningsmængde blev større, løb jeg ind i nogle problemer. Jeg begyndte at få regelmæssige hold i ryggen. Problemet var stort, da det hver gang betød at jeg skulle holde en uges pause fra træningen, og oveni i det så gjorde det pokkers ondt! I starten var det svært at kontrollere. Nogle gange kunne et hold i ryggen komme ud af det blå, og andre gange kom det under et langt cykelpas. Jeg døjer stadig med det den dag idag, men har fundet metoder til at holde det nede.

 

Min sæson gik godt og jeg nåede de mål jeg havde sat mig. Specielt silkeborg Triathlon 1/2 jernmand var en stor oplevelse for mig. Her fik jeg virkelig blod på tanden, og jeg besluttede mig for, at fortsætte min rejse og min progression. I’m Going all the way! Fra Diskusprolaps Til Jernmand!

“Hård” Træning og Diskusprolaps

 

Jeg har altid selv lagt de programmer jeg træner efter. Primært er de opbygget efter modellen der hedder 3 ugers hård træning og 1 uges “rolig”. Dog er det for mig vigtigt, at mine programmer ikke er noget jeg for alt i verden skal følge til punkt og prikke. Når jeg lægger et program, ser jeg det som en guideline. Hvis jeg på en uge eksempelvis har 5 timers cykling, 4 timers løb, 3 timers svømning og 3 timers styrketræning, så sørger jeg for at nå det antal timer der er fastsat. Men har jeg eksempelvis langt cykelpas torsdag, og vågner torsdag morgen med ondt i ryggen, så sørger jeg for at omrokere resten af min træningsuge således at jeg eksempelvis kan løbe torsdag i stedet for at cykle, men stadig når mit cykelpas en anden dag i ugen. For mig, er det at planlægge og følge et træningsprogram en process i konstant bevægelse. Det er nødt til at være sådan, da jeg har erfaret at succefuld træning med en prolaps, handler om at lytte til kroppen, og så justere træningen derefter.

 

Når jeg ser tilbage på mit forløb er der enkelte ting jeg ville ønske jeg havde kendt til og afprøvet. blandt andet det de kalder prolapspakken, som er en pakke med behandlingsforløb der bliver tilbudt af kiropraktorer rundt om i landet. Læs mere om pakken ved at klikke Her.