Triathlon Skader

Skadet gang på gang?

 

Jeg må sige, at jeg er frustreret over alle de skader jeg løber ind i, når jeg dyrker triathlon. Jeg ved at jeg gør noget forkert i min træning, men hvad? Jeg tænker ikke at jeg er den eneste der ofte træner mig til en skade, og derved er nødt til at drosle ned for træningsmængden.

Tilbagevendende skader

 

Jeg har i den seneste tid på ingen måde haft en optimal træningsperiode. Jeg brækkede skulderen i påsken, og kan stadig ikke svømme. Herudover døjer jeg med smerter og overbelastning af indersiden af anklen, løberknæ og af og til et hold i ryggen som oftest viser sig på cyklen.

For at slippe af med ankel smerterne har jeg arbejdet med min løbestil, og fået fremstillet special såler til mine løbesko. Dette har også hjulpet en hel del. Men så kom løberknæet. ØV!

What to do?

 

Jeg har besluttet mig for at jeg ikke længere vil bruge en stor del af min tid på at være skadet!! Og derfor har jeg har i den seneste periode gået og overvejet mine muligheder for at undgå skaderne. Jeg er kommet frem til at jeg er nødt til at vælge en af følgende muligheder.

 

  1. Nedjuster mine mål med triathlon og dermed min træning.
  2. Vær fokuseret på kort distance triathlon (fra halv jernmand og ned)
  3. Få en erfaren coach til at sammensætte mit træningsprogram, og følge min træning. Derved træne 100% korrekt.

Jeg har overvejet om min krop bare ikke er egnet til at træne meget og hårdt, muligvis pga. mine prolapser. Men jeg er kommet frem til, at jeg får mine skader ved at træne forkert, og muligvis progressere for hurtigt. Jeg har derfor besluttet mig, at jeg vil ud og finde en coach, som kan hjælpe mig med at opnå mine sportslige mål uden skader! Jeg forventer at begynde forløbet hos en coach fra december i år, og frem mod Ironman copenhagen 2017. Og hvis alt går vel – fortsætte forløbet mod ironman copenhagen 2018.